Om os
Vi ligger på Møn, lidt uden for Stege mod Ulvshale, med flot udsigt ud over Stege Bugt.
Planteskolen Stege Bugt åbnede i marts 2009.
Vi tilbyder et stort udvalg af haveplanter og hvad dertil hører, samt alt indenfor kreativt buketbinderi.
Vi satser på kvalitet både ude og inde, og vi prøver hele tiden at holde os opdateret med hvad der rører sig i tiden, både indenfor binderi og have.
Ønsker du en bestemt vare som vi ikke har, prøver vi gerne at skaffe den hjem.
Vi hjælper gerne med mindre haveplaner.
De ansatte du vil møde i forretningen:
Lars: Uddannet væksthusgartner hos Mogens Eiberg i Ørslev i 2001.
Har arbejdet med haven og hvad der hører til dette område. Har ligeledes arbejdet med binderi siden 2004.
Udfører træbeskæring, podning og vejleder folk i haven med planer og ideer.
Sidsel: Uddannet florist i 2021 og har arbejdet i branchen siden 2016. Sidsel har stor erfaring med kreativt binderi og speciel opgaver derom.
Jane: Uddannet blomsterdekoratør i 1987 hos Jensen's Blomster. Jane har 40 års erfaring inden for branchen og har et stort erfaringsgrundlag inden for både binderi og havens planter. Jane har været en del af vores team siden 2022. Jane er yderst kundeminded og glad for en god dialog.
Lise: Passer vores udendørs planter, stauder, buske, træer og potter og passer planter i drivhuset. Lise kan hjælpe dig med at finde det du søger på planteskolen. Hun har et stort erfaringsgrundlag indenfor havens planter.
Richard: Passer vores udendørs planter, buske, træer og stauder, potter og passer planter i marken og drivhuset. Tager ud til kunder og planter hvis nogle har behov for dette. Bringer varer ud herunder buske og træer, samt buketter til privat adresser og til kirker ved begravelser.
Kattene Konrad & Elliot: Vores to trofaste mussefangere.
